Web2Publishing
Tlf.: +45 4324 5424 | info@web2publishing.dk
Case-Story: Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune | Anvender Web2Publishing

Designlinjen styrket med Web2Publishing


Mariagerfjord Kommune har i flere år ønsket en højere kvalitet på foldere, brochurer og andre grafiske materialer. Efter at have afprøvet forskellige muligheder, har de valgte Web2Publishing, der giver mulighed for central administration og lokal frihed. Kommunikationsteamet vurderer, at Web2Publishing er et godt redskab til at højne kvaliteten af kommunikationsmaterialerne og giver bedre rammer for at overholde designlinjen. Web2Publishing er desuden også meget brugervenligt.


Fire kurser på én dag


"Vi var meget fokuserede på at få en sikker og succesfuld implementering, derfor gjorde vi meget ud af forberedelserne, inden vi inviterede brugerne om bord", fortæller kommunikationsmedarbejder Eva Toftbjerglund Laursen, og fortsætter:


"Vi begyndte med at undersøge hvilke skabeloner, der ville være mest relevante for vores brugere, og sikrede os, at disse lå klar til den store opstartsdag. Det var vigtigt, at brugerne skulle lære Web2Publishing at kende baseret på noget, de selv havde brug for."


Kommunikationsenheden planlagde en velstruktureret opstartsdag, hvor der blev gennemført fire kurser på én og samme dag i byrådssalen, hvor der i dagens anledning var proppet med 25 Pc’er.


Sjovt at overholde designmanualen


Der har naturligvis været udfordringer forbundet med at tage et nyt system i brug, men de gode oplevelser er begyndt at indfinde sig.


"Det er dejligt, når kollegerne stolt viser deres færdige informationsmateriale frem. Brugerne føler sig naturligvis udfordret af de snævre rammer, der netop er i en skabelon. Men så meget desto større er tilfredsheden, når de efter endt arbejde har et materiale med et professionelt design, som følger kommunens designguide. En guide, som det nu er blevet både lettere og sjovere at overholde", konstaterer en glad Eva Toftbjerglund Laursen.


En direkte økonomisk besparelse har ikke været en forudsætning for at starte projektet, men mulighederne er til stede.


"Medarbejderne har fået en kortere reaktionstid på at få det rigtige kommunikationsmateriale til rådighed, fordi de nu selv kan lave det og hverken skal vente på økonomi eller ressourcer – de kan jo selv", fortæller centerleder Lis Hald.


"Derudover kan vi se, at kommunikationen er blevet skarpere i og med, at vores kommunikationsmaterialer nu er skabeloner med et fast og godkendt design, der kan rumme det, der er muligt i designet – hverken mere eller mindre", tilføjer Lis Hald.


Positivt parløb


Mariagerfjord Kommune vil nu opsamle erfaringer i en periode og derefter evaluere skabelonerne, Web2Publishing og processerne sammen med Bording Data A/S. Eva Toftbjerglund Laursen afslutter:


"Bording Data A/S er meget opmærksomme på os som kunder og meget lydhøre over for gode ideer til ny eller ændret funktionalitet i Web2Publishing, og jeg ser frem til et fortsat positivt parløb."